Erhvervskunder truer med at droppe SAS

- Arkivfoto: Jens Dresling
- Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Pilot-strejken i SAS koster selskabet 30 millioner kroner dagligt. Men på længere sigt kan strejken blive en endnu dyrere fornøjelse. Flere store erhvervskunder - de højst betalende kunder - truer nemlig med at forlade selskabet, hvis ikke de får styr på situationen, skriver Børsen. »SAS vil gerne være det foretrukne luftfartsselskab, men det kræver, at de kan performe ordentligt. Og med de her konflikter er det vanskeligt. SAS bliver nødt til at kunne få sine piloter til at flyve. Uanset hvad man mener om konflikten, virker det ikke godt, at SAS ikke helt har fået styr på det,« siger Dorthe Berg Henriksen, formand for interesseorganisationen Danish Business Travel Association (DBTA) og indkøbschef for Cowi, til Børsen. Højere pris Møbelproducenten Tvilum-Scanbirk Jylland er en af de virksomheder, der er tæt på at have fået nok: »Vi betaler en højere pris for at flyve med SAS i forhold til andre selskaber, og hvis vi ikke længere kan regne med SAS, bliver vi nødt til at købe vores flybilletter andre steder«, siger selskabets adm. direktør Ole Lund Andersen til Børsen. Priæmær leverandør Strejken kommer på et ekstra følsomt tidspunkt, hvor der forhandles længerevarende kontrakter med erhvervsfolkene. De risikerer at søge alternative luftfartsselskaber, hvis ikke der hurtigt kommer en afklaring på fremtiden Selv om der findes mange og billige alternativer, er SAS stadig den primære leverandør af rejser, og med erhvervslivets stigende rejsebehov koster det virksomhederne dyrt, hvis fly bliver stående på jorden. Strejke i arbejdsretten SAS-ledelsen forventer pilotstrejken afblæst i løbet af dagen, men der kan gå endnu en dag, før alle SAS-fly igen er i luften, og trafikplanen er helt normaliseret. Og de grundlæggende problemer er slet ikke løst, konkluderer formanden for de 650 danske piloter, Mogens Holgaard. Repræsentanter for de strejkende piloter og SAS mødes i eftermiddag i den svenske arbejdsret i Stockholm, og her forventer såvel Mogens Holgaard som administrerende direktør John Dueholm, SAS Airlines, at konflikten vil blive kendt overenskomststridig. Mogens Holgaard forventer, at piloterne vil følge en kendelse fra arbejdsretten. »Med det løser ikke de grundlæggende problemer at bruge Arbejdsretten til at jage piloterne tilbage i cockpittet«, siger Mogens Holgaard til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her