Den økonomiske ulighed mellem danskere er steget jævnt siden midten af 1990'erne, og den blev væsentligt forstærket i løbet af 2004 og 2005. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) på baggrund af en omfattende analyse af danskernes indkomster og formueforhold. »Selv om vi i Danmark har en meget lav økonomisk ulighed, går det nu hastigt den gale vej. Og det er især fremgangen på boligmarkedet og aktiegevinsterne, der skaber markant ulighed«, siger direktør Lars Andersen fra AE-rådet, der også påpeger, at skattestoppet på boliger blot har forstærket uligheden. Belåner boligen Selv om boligejerne ikke umiddelbart kan spise deres mursten, er det en udbredt praksis at belåne friværdien i boligen og ad den vej skaffe sig råd til ekstra forbrug eller ekstra opsparing. Det er muligheder, som folk, der bor til leje, ikke har. Forskningschef Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed siger, at tendensen til større ulighed har været i gang siden midten af 1990'erne, og boligmarkedets kraftige udvikling kan forstærke tendensen. »Det er noget, vi kommer til at leve med, medmindre man fra politisk side ønsker at brede ejerskabet ud på hele befolkningen eller simpelthen vælger at beskatte ejerboligerne kraftigere«, siger Torben Tranæs. Kritik af regeringens indsats Skatteminister Kristian Jensen (V) mener omvendt ikke, at uligheden er blevet større. At AE-rådets tal viser det modsatte, skyldes ifølge ham, at flere unge tager en uddannelse. Dermed havner de i gruppen med den laveste indkomst, men kommer før eller siden ud med bedre muligheder. Socialdemokraternes politiske ordfører, Lotte Bundsgaard, mener, at regeringen har en stor del af ansvaret for situationen. Regeringen gør ikke nok for de dårligst stillede, bl.a. bør der sættes kraftigt ind på at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde.