Luftfartsselskabet SAS, teleselskabet Telia Sonera, bankkoncernen Nordea og fondsbørsen OMX er på salgslisten, hvis de borgerlige partier i Sverige kommer til magten ved riksdagsvalget den 17. september. Det fremgik mandag på et pressemøde i forbindelse med, at den borgerlige valgalliance indledte sin valgkamp i Nordsverige. Dansk tænketank: Lad jer inspirere Herhjemme opfordrer den liberale tænketank CEPOS VK-regeringen til at lade sig inspirere af de svenske borgerlige og sælge ud af statens aktier i SAS og Københavns Lufthavn. VK-regeringen har kun solgt statslige aktier for omkring to milliarder kroner siden 2001, påpeger CEPOS. På den svenske borgerlige valgalliances liste over virksomheder, der kan sælges, findes også statens aktieposter i spiritusimportøren Vin & Sprit, ejendomsselskabet Vasakronan og realkreditinstituttet SBAB.
Borgerlige svenskere vil sælge SAS
Lyt til artiklen