Mens den danske fjerkræbranche har tabt millioner på svigtende eksport, er det hjemlige salg af kyllinger til danske middagsborde endnu ikke dykket. Det er heller ikke sikkert, det vil ske. I broderlandet Sverige, hvor man har konstateret 25 tilfælde af smitten, er salget lige så højt som sidste år. Dramatisk fald i Grækenland Sådan ser det ikke ud i et land som Grækenland, hvor forbrugerne allerede i slutningen af sidste år stort set stoppede med at købe kylling i supermarkederne og på restauranterne. I dag ligger salget på en tredjedel af tidligere tiders niveauer. Også selv om sygdommen indtil videre kun har ramt vilde fugle. »Omkring juni eller juli bliver branchen nødt til at afskedige 6.000 medarbejdere, fordi den ikke kan møde sine finansielle forpligtelser«, forudser Spyros Nonikas, chef for den græske fjerkræføderation til Reuters, hvis salget ikke vender. Italienske appeller Italien har oplevet et fald i samme størrelsesorden, og også her trygler industrien ikke mindst EU om økonomisk hjælp eller i det mindste dispensation fra skrappe indre markeds-regler, der forbyder statsstøtte og dermed økonomisk håndsrækning til betrængte landmænd. Indtil videre har kommissionen med landbrugskommissær Marianne Fischer Boel i spidsen kun tilladt eksportstøtte, så landene kan komme af med lidt af deres massive overproduktion af fjerkræ. Dansk holdning under opblødning I dag mødes EU's landbrugsministre i Bruxelles for at diskutere situationen for fjerkræbranchen, og her vil flere lande tale for, at EU skruer op for støtten til den trængte branche. Der er enighed om, at producenter med smittede besætninger skal støttes, men det danske synspunkt har hidtil været, at det må anses for en erhvervsrisiko, hvis andre fjerkræproducenter bliver indirekte berørt på salget. Den danske holdning er dog under opblødning. Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) siger, at han vil være positiv over for et ønske om EU-støtte også til producenter i sikkerhedszonerne omkring gårde, der er ramt af sygdommen.