USA's tidligere centralbankchef, Alan Greenspan, advarer imod et globalt fald i priserne på ejendomme og værdipapirer. Årsagen er den verdensomspændende overflod af penge. Advarslen faldt ifølge Reuters, da Greenspan i dag holdt en satellittransmitteret tale for en finansiel konference i Sydkoreas hovedstad Seoul. Han satte ikke nogen præcis dato på, hvornår nedturen begynder. »Aktiver er steget for hurtigt« »Men jeg er rimeligt sikker på, at det vi ser på i dag er en unormal situation«, sagde han. Han pegede på, at markedsværdien på bl.a. ejendomme og andre aktiver verden over er steget hurtigere end landenes bruttonationalprodukter på grund af globalt faldende renter. Adspurgt ville Greenspan dog ikke hæfte betegnelsen »irrationel optimisme« om stemningen på de finansielle markeder. Det var den vending, han brugte, da han pegede på udviklingen af bobler på de finansielle markeder i årene op til IT-boblens brist i 2000 og aktiemarkedernes efterfølgende styrtdyk. Ro på i Danmark Herhjemme mener analytikerne dog ikke, at faren for et kollaps på boligmarkedet og aktiemarkedet er overhængende. »Vi har haft 10 år med lave renter og meget store prisstigninger på ejendomspriserne globalt. Så jo, selvfølgelig er risikoen for et prisfald større end normalt. Men vi er optimister, og tror på en blød landing, hvor huspriserne stabiliserer sig og flader ud, uden at der bliver tale om egentlige prisdyk«, siger chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager