Flest danskere siger fortsat ja til en fælles europæisk mønt. Fra januar til april i år steg antallet af ja-sigere en smule. Samtidig er andelen af nej-sigere dog steget med 2,5 procentpoint til 36,7 procent. Og det betyder, at ja-sidens samlede forspring blev reduceret fra 11,3 procentpoint i januar til 10,4 procentpoint i april. Det viser en analyse om dansk deltagelse i ØMUen fra Danske Bank. Hver femte er i tvivl Samlet set svarer 43,4 procent af de adspurgte i april, at de med sikkerhed ville stemme ja til dansk ØMU-deltagelse, mens denne andel lå på 42,9 procent i januar. Fortsat er hver femte dansker dog i tvivl om, hvor de vil sætte krydset ved en afstemning om dansk deltagelse i den fælles europæiske mønt.
Danskerne siger ja til fælles EU-mønt
Lyt til artiklen