»En fremtid helt uden børnearbejde er inden for rækkevidde«. Så optimistisk er vurderingen i en ny rapport fra International Labour Office (ILO). ILO formulerer internationale minimumstandarder for arbejdstagerrettigheder og består af både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer fra hele verden. Ifølge FN-organet er antallet af børnearbejdere, der er beskæftiget i sundhedsskadelige erhverv, faldet med 26 procent på globalt plan over de sidste fire år. Færre har helbredsfarligt arbejde I 2000 arbejdede 171 millioner børn verden over i alderen 5-14 i erhverv, der udgjorde en alvorlig trussel mod deres helbred. Fire år efter var tallet nede på 126 millioner, hvoraf over to tredjedele arbejder med jagt, skovdrift eller fiskeri. Lidt under en fjerdedel arbejder for eksempel i restauranter, hoteller, varelagre eller i transportbranchen. Kun ni procent af børnene kan findes i mineskakte, stenbrud og på byggepladser. Økonomisk vækst del af årsagen De latinamerikanske lande, især Brasilien og Mexico, har fungeret som lokomotiv i at nedbringe det samlede antal af børnearbejdere på verdensplan, skriver ILO. Organisationen peger på en række årsager til den positive udvikling. Generelt har landene oplevet økonomisk vækst. Men herudover har de forbedret arbejdsbetingelserne for 'voksne', fået flere børn til at gå i skole og indført bedre maskiner, der kan erstatte børnene som arbejdskraft. Desuden har et rekordstort antal lande på ganske kort tid ratificeret ILO's konventioner om børnearbejde, og derved afgivet løfte om aktivt at ville bekæmpe den værste udnyttelse af børn. I alt 159 lande har ratificeret konventionerne på blot syv år. Værst i Afrika Værst ser det dog fortsat ud i afrikanske lande syd for Sahara, hvor hvert fjerde barn, i alt 50 millioner, går ind under kategorien børnearbejder. Således har regionen det største antal arbejdende børn i verden. Det er især høj befolkningstilvækst, massiv fattigdom og Hiv/Aids-epidemier, der har stået i vejen for bekæmpelsen af børnearbejdere på kontinentet. Hvis de nuværende fremskridt globalt kan fastholdes i samme høje tempo, vil børnearbejde i sin værste form kunne udryddes om ti år, skriver ILO.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























