De danske lønmodtageres lyse syn på fremtiden er vendt tilbage efter et stort dyk sidste år, viser undersøgelse. Det er det internationale konsulentfirma Right Management, der står bag undersøgelsen af lønmodtagernes syn på deres karrieremæssige fremtid. Bøtten vendt For et år siden trak en sky af sortsyn sig ind over danskerne, og det blev dengang tilskrevet den heftige debat om globalisering og massiv udflytning af danske arbejdspladser til lavtlønslande som eksempelvis Kina. Men nu er bøtten vendt. I den seneste opgørelse er de danske lønmodtagere blandt de mest optimistiske i verden. Næsthøjeste tillidsniveau Det skyldes, at den rekordlave danske arbejdsløshed og den generelt gode privatøkonomi skaber stor optimisme hos de ansatte omkring deres egen jobsituation, lyder det i en kommentar fra Claus Maron, administrerende direktør i Right Kjaer & Kjerulf, som er den danske del af Right Management. Efter det største fald i karrieretillid på verdensplan i maj sidste år har Danmark genvundet balancen med en imponerende stigning på 9,1 point i november 2005 og har fortsat stigningen med 6,9 point siden november 2005. Med en placering på 69,8 har Danmark det næsthøjeste tillidsniveau i Europa og er nu på sit højeste niveau, siden undersøgelsen blev igangsat for tre år siden. Tyskland i bund Danmark ligger nummer tre på listen efter Norge på førstepladsen og Japan på andenpladsen. Tyskland skraber bunden af listen som nummer 18. Ifølge undersøgelsen frygter kun én ud af syv lønmodtagere på verdensplan, at de kunne risikere at miste deres job inden for det kommende år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen