Fundet af fugleinfluenza i en fynsk hobbybesætning kan komme til at gøre rigtig ondt på landets professionelle avlere. Fødevarestyrelsen forventer nemlig, at en række lande uden for EU reagerer på udbruddet af H5 ved at lukke for al handel eller en del af handlen med fjerkræ og fjerkræprodukter fra hele Danmark. Levede uden tag Myndighederne har straks indstillet al eksport af fjerkræ fra hele Fyn samt indført en særlig beskyttelseszone omkring landsbyen Hundslev ved Kerteminde, hvor den syge besætning blev fundet. Zonen opretholdes i 30 dage. Besætningen bestod af cirka 100 ænder, gæs, perlehøns og påfugle. Og trods strenge påbud om det modsatte - siden fundet af en smittet musvåge ved Næstved i marts - gik fjerkræene uden tag. Ikke solidariske Og dét vækker vrede blandt de professionelle avlere, der kan blive ramt på levebrødet, hvis udlandet boykotter danske æg, ænder og kyllinger. »De mennesker, som ikke lytter til myndighedernes råd og kører på friløb, løber en stor risiko. De er ikke særlig solidariske over for de mennesker, der har fjerkræ som erhverv«, siger Jens P. Rønholdt, formand for Det Danske Fjerkræråd, til Ritzau. Han håber, at skadens omfang kan begrænses. »Jeg er selvfølgelig bekymret, men jeg håber, at myndighedernes håndtering, og det at risikoen for, at det slæbes over til erhvervsbesætninger er lille, gør, at det ikke får de store konsekvenser«, siger Jens P. Rønholdt. Hele besætningen på 100 fjerkræ er blevet slået ned, og undersøgelserne er sendt til et laboratorium i Århus, så det kan fastslås, om der er tale om den farlige variant H5N1, som kan smitte mennesker.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Her er kommunerne med de største prisstigninger – særligt ét område overrasker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce