Der behøver ikke være økonomiske ugler i mosen hos islandske Dagsbrún. Men selskabet har skabt ravage i Danmark med meddelelsen om, at den overlader den stort anlagte udgivelse af gratisavisen Nyhedsavisen til en fond med endnu ukendte investorer og Dagsbrún selv forvandlet til mindretalsaktionær. Og den sparsomme information skader virksomhedens troværdighed, mener Henrik Schultz, der er senioranalytiker i Danske Bank og ekspert i medievirksomheder. Ærlighed er nødvendig »Der er skabt en forvirring, som ikke er, hvad Nyhedsavisen har brug for. Dagsbrún lægger op til en anden struktur end den traditionelle i danske medier, og så er tæt og ærlig kommunikation uhyre vigtigt«, siger Henrik Schultz, der bruger ordet kommunikationsbrist. Både medarbejdere, annoncører og samarbejdspartnere inden for trykkeri og distribution har behov for klar besked, påpeger analytikeren. Meddelelsen om fonden kommer samtidig med et halvårsregnskab, der viser kraftig gældsætning i det islandske selskab. Det har givet spekulationer om, at Dagsbrún ikke længere har råd til aviskrigen i Danmark. Ingen navne på investorerne Henrik Schultz vil ikke forholde sig til, om der er hold i Dagsbrúns forsikringer om, at fonden oprettes, fordi en række investorer har meldt sig i begejstring over projektet med den danske gratisavis. Investorer, som Dagsbrún vel at mærke ikke vil navngive, udover, at nogle er sammenfaldende med aktionærerne i Dagsbrún. »Det kan sagtens være«, mener Henrik Schultz, der også kan forestille sig, at pengene endnu ikke er på plads, men skal skaffes løbende, som der bliver brug for dem. Samme konstruktion bruger investeringsselskabet Mecom, der for nylig købte Orkla Media, hvor Berlingske-koncernen er omfattet. 350 millioner rækker ikke langt »Fra de danske mediers synspunkt er det et utraditionelt finansieringsapparat, men ikke nødvendigvis skidt«, påpeger Henrik Schultz, der stiller sig mere skeptisk over for det beløb - 350 millioner kroner - som Dagsbrún via hævder at råde over i den nye fond. »Er det lån eller egenkapital? Og skal det kun dække Nyhedsavisen«, siger han og vurderer, at de 350 millioner »måske er nok til at gøre forsøget med Nyhedsavisen, men ikke er nok til den videre drift på længere sigt«. Ud af de 350 millioner har Dagsbrún kun selv tænkt sig at bidrage med de 50 millioner.