Bilproducenten Tesla tilbagekalder 53.000 biler på grund af mulige problemer med bilernes håndbremse, som giver risiko for, at man ikke kan løsne håndbremsen i bilerne.
Selskabet bag Tesla udsendte en meddelelse om, at det mulige problem knytter sig til biler af Model S og Model X, som er produceret mellem februar og oktober 2016. Det mulige problem er opstået på grund af en fejl i monteringen fra en underleverandør, oplyste Tesla ifølge bureauet Bloomberg.




























