Det danske Finanstilsyn genåbner nu undersøgelsen af Danske Banks hvidvasksag i Estland, som efter bankens egen rapport kan vise sig at være den største nogensinde i Europa. Men samtidig kritiseres tilsynet for at have været for passivt og for at stole for meget på oplysninger fra banken, som har vist sig at være forkerte.
I maj i år afsluttede tilsynet den forrige undersøgelse og kritiserede Danske Banks ledelse for at have handlet utilstrækkeligt og langsomt i forsøget på at stoppe den formodede hvidvask.




























