Lars Sandahl Sørensen bliver den næste direktør for Dansk Industri (DI). Det oplyser lobbyorganisationen torsdag.
Blå bog:
Lars Sandahl Sørensen
Han kommer fra en stilling som koncerndirektør i SAS, hvor han ikke er topchef, men en del af luftfartsselskabets ledelse.
Han forlader sit job i SAS og tiltræder som direktør i Dansk Industri fra august.
»Det er i høj grad virksomhederne, der kan skabe de konkrete, innovative bæredygtige løsninger, der er stor efterspørgsel efter såvel i Danmark som i resten af verden«, siger Lars Sandahl Sørensen.
»Danmark har et enestående udgangspunkt, og det bliver en af DI’s største prioriteter i de kommende år at bidrage til at realisere det potentiale globalt«.
Forud for folketingsvalget står dansk erhvervsliv uden talsmand, uden venner og uden en sag. Jeg melder mig. Lønnen skulle være godForgængeren på posten, Karsten Dybvad, fratrådte i december sidste år for at blive bestyrelsesformand i Danske Bank.
Den nye direktør får en varm velkomst fra både egne og fagbevægelsens side.
Dansk Arbejdsgiverforenings direktør, Jacob Holbraad, kalder den nye DI-direktør en »globalt orienteret leder«.
»Han ved, hvad der skal til for, at virksomhederne kan vokse og skabe arbejdspladser til glæde for hele Danmark«, siger han i en skriftlig meddelelse.
Også formanden for fagforbundet 3F, Per Christensen, glæder sig over, at jobbet er gået til Lars Sandahl Sørensen.
I en udtalelse siger han:
»Jeg glæder mig – også på det personlige plan – til, at vi sammen skal finde løsninger på nogle af de udfordringer, danske virksomheder og lønmodtagere står over for, og ser frem til et godt samarbejde. Jeg er overbevist om, at Lars Sandahl Sørensen vil bidrage positivt til dialogen mellem parterne«.
ritzau
fortsæt med at læse




























