SAS-piloter i Skandinavien strejkede syv dage i april og maj, hvilket har givet flyselskabet større underskud.

Pilotstrejke koster SAS 450 millioner kroner

En seks dage lang pilot-strejke koster SAS næste en halv milliard kroner, viser selskabets halvårsregnskab. Strejkenblev udløst, efter at 1.500 danske, norske og svenske piloter besluttede at nedlægge arbejdet på grund af uenigheder med ledelsen i SAS. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
En seks dage lang pilot-strejke koster SAS næste en halv milliard kroner, viser selskabets halvårsregnskab. Strejkenblev udløst, efter at 1.500 danske, norske og svenske piloter besluttede at nedlægge arbejdet på grund af uenigheder med ledelsen i SAS. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Pilotstrejken i SAS kostede flyselskabet 453 millioner kroner.

Det oplyser SAS i sit halvårsregnskab, der er offentliggjort tirsdag morgen.

SAS' piloter strejkede syv dage på stribe i slutningen af april og starten af maj, hvilket førte til omtrent 4000 aflyste afgange. 370.000 passagerer blev påvirket af strejken.

Strejken har været med til at presse SAS' resultater i første halvår, der viser et underskud på 977 millioner kroner.

Samtidig varsler selskabet, at det bliver svært at tjene penge i år.

SAS havde forud for regnskabet en forventning om at kunne få et overskud før skat og særlige poster, men det bliver nu svært at nå den målsætning.

SAS-piloter vender tilbage til cockpittet: Ny aftale afslutter omfattende strejke, der har kostet SAS flere millioner kroner

Piloterne i Danmark, Norge og Sverige strejkede, fordi de ikke kunne blive enige med SAS om vilkårene i en ny overenskomst.

udgifter til piloter vil stige 5,4 pct. de næste år

Parterne nåede dog til sidst til enighed om en ny aftale. Det giver piloterne omtrent 11 procent i lønposen over tre år frem mod 2021.

SAS skriver i regnskabet, at udgifterne til piloter vil stige 5,4 procent de næste tre år.

Analytiker: SAS' forlig med piloterne er et stort skridt i den gale retning

Det hænger blandt andet sammen med, at der samtidig skal ske forbedringer i produktiviteten, hvilket vil udligne en del af de højere omkostninger til løn.

En del af aftalen mellem SAS og piloterne var desuden, at en større andel af piloterne end tidligere får faste arbejdstider frem for mere skiftende vagter.

RitzauSAS

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her