Internettets købmand sælger godt men tjener skidt

Lyt til artiklen

Handelssiden Amazon skuffer på bundlinjen i andet kvartal.

Selv om selskabet solgte bedre, end markedet havde forventet i april, maj og juni, lykkedes det ikke Amazon at klemme tilstrækkeligt med indtjening ud af salget i samme periode.

Det viser regnskabet for andet kvartal, som er fremlagt torsdag aften dansk tid.

Efter at det amerikanske marked lukkede torsdag, faldt aktien med 3,1 procent i eftermarkedet som reaktion på den skuffende bundlinje.

Handelsside på nettet

Amazon omsatte for 63,4 milliarder dollar i april, maj og juni, mens analytikerne havde sigtet efter 62,5 milliarder dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Til gengæld skuffede bundlinjen ved at vise en indtjening per aktie på 5,22 dollar mod ventet 5,56 dollar.

Amazon er en handelsside på nettet, hvor man kan købe alt fra elektronik til babyting og personlig pleje. Siden er blandt de største internetselskaber i verden.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her