Danske selskaber bløder: Bliver 70 milliarder kroner mindre værd på en time

Danmark blev ramt af det første tilfælde af coronavirus i går. På billedet ses direktøren for Styrelsen for patientsikkerhed Anne-Marie Vangsted, direktør for sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke ved torsdagens pressemøde.  Foto: Jens Dresling/POLFOTO

Lyt til artiklen

Igen fredag morgen styrtbløder de førende danske selskaber milliarder af kroner i markedsværdi. I den første times handel tabte de 24 selskaber i det toneangivende indeks 70 milliarder kroner i markedsværdi.

C25 er et indeks over 24 af Danmarks førende selskaber såsom Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk og Ørsted. Fredag var ingen dog for store til at undgå at falde i værdi - alle selskabers aktier faldt i pris.

Fredag blev dermed en fortsættelse af en rærlig uge på de danske aktiemarkeder. Omkring klokken 10 stod ugen til at ende med et fald på lidt over 11,5 procent for C25-indekset.

Det er ifølge Berlingske den værste uge for indekset, siden det blev oprettet i 2017.

Faldet kommer efter en længere periode med stigninger. Denne uge alene har dog spist al fremgang siden slutningen af november sidste år.

I weekenden op til denne uge, hvor der ikke handles, stod det klart, at en spredning af coronavirus var i gang i Norditalien.

I løbet af ugen har europæiske lande på stribe registreret deres første tilfælde af en smittet person.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her