Dansk økonomi er kommet i frit fald. Coronakrisen forværres i et hastigt tempo, og det gælder både virusspredningen og den økonomiske krise, som den har udløst. Derfor foreslår regeringen, at der bruges mindst 40 milliarder kroner i direkte statsstøtte til mindre og mellemstore virksomheder de næste tre måneder.
Det er et beløb i en størrelse, som onsdag chokerede de fleste økonomer og mange erhvervsledere. Det svarer til 1,7 procent af Danmarks bnp, og ingen kan huske, at der tidligere er givet en så stor dosis økonomisk medicin. Der er ingen bekymring for, om finansminister Nicolai Wammen (S) kan finde pengene i statskassen. Det ved de, han kan. Det, der virkelig foruroliger, er, at han mener, at han er nødt at gøre det. At udsigterne for dansk økonomi er langt alvorligere, end nogen troede for bare en uge siden. At tilstandsrapporten ligner den, som coronavirussen får i den seneste opdatering.




























