Om godt en måned er det slut med at få udbetalt løn fra staten for de tusindvis af danskere, der stadig får corona-lønkompensation. Kompensationen bliver stoppet 29. august, og hvis arbejdsgiverne ikke selv kan betale lønnen, risikerer de 48.856 danskere, som i dag er på kompensation, at miste jobbet.
For at undgå massefyringer opfordrede regeringens økonomiske ekspertgruppe i maj politikere, fagforeninger og arbejdsgivere til hurtigst muligt at udvikle en ny dansk model for delejobs.




























