Rederiselskabet A.P. Møller-Mærsk har solgt forretningsbenet Maersk Supply Service, der blandt andet leverer varer til skibe og olieplatforme.
Det fremgår af en pressemeddelelse mandag formiddag.
Det er holdingselskabet A.P. Møller Holding, som har købt selskabet for 685 millioner dollar.
Det svarer til cirka 4,8 milliarder kroner.
Holdingselskabet har en andel i en lang række selskaber, herunder A.P. Møller-Mærsk.
A.P. Møller-Mærsk har de senere år arbejdet ud fra en strategi, som blev lanceret i 2016, hvor olierelaterede forretninger er blevet solgt fra. Det har de seneste år ført til en række frasalg.
I den forbindelse har det også været ønsket af afhænde Maersk Supply Service, men det har altså ikke kunnet lade sig gøre indtil nu.
Fremover hviler Mærsk primært på rederiforretningen, havneaktiviteter og logistik på land.
ritzau




























