Mange unge fravælger at blive faglært, fordi de oplever, at lønnen er for lav. Men faktisk er lønnen for faglærte vokset væsentlig mere end for akademikere i de seneste 25 år, så flere faglærte i dag tjener det samme som personer med en videregående uddannelse.
I 1995 tjente 45 procent af de faglærte det samme som en person med en lang videregående uddannelse. I 2021 var den andel vokset til 58 procent.




























