Aktierne er faldet verden over i det indeværende døgn og forstærker en ugelang tendens, som har suget værdi ud af virksomheder og pensionsopsparinger. Det europæiske aktieindeks Stoxx Europe 600 faldt i går med 1,2 procent, hvilket Financial Times opgør som indeksets værste dag siden slutningen af oktober sidste år.
Årsagerne er flere, men blandt de vigtigste er, at mange investorer er kommet til en grum erkendelse: De kan meget vel have taget fuldkommen fejl på et helt afgørende område – renteudviklingen.




























