Andelsboliger er gennem det seneste år steget med 37 procent i gennemsnit, viser tal fra ejendomsmæglerkæden Nybolig.
Prisen for et andelsboligbevis er fra 1. kvartal 2007 til 1. kvartal i år således steget fra et gennemsnit på 425.000 kroner til nu 582.000 kroner.
»Antallet af solgte andelsboliger i Hovedstaden er inden for det seneste år steget med 146 procent«, fortæller kommunikationschef Eva Nørgaard Petersen fra Nybolig.




























