Boligmarkedet vender tidligst i 2010

Det er stadig mere end svært at få solgt sin bolig. Og den tendens vil fortsætte, mener eksperter.
Det er stadig mere end svært at få solgt sin bolig. Og den tendens vil fortsætte, mener eksperter.
Lyt til artiklen

Hushandlen fik det rigtig skidt i 2008. Og det bliver bare endnu værre i 2009, forudser landets førende eksperter.

Boligmarkedet er nemlig ramt af en sjældent ondartet sygdom, som rammer både sælgere og købere. Selv om sælgerne har bidt i det ene sure æble efter det andet i løbet af 2008 og åreladet deres priser med op til 30 procent, så har de fortsat mere end svært ved at få solgt boligen. Det er stadig ikke billigere En af årsagerne er, at det stort set ikke er blevet billigere at købe boligerne, selv om de er styrtdykket i pris. Det viser en beregning, som Nordea har lavet for Politiken. Mens priserne er faldet, er renten og ejendomsskatterne nemlig steget, og samtidig kræver bankerne et højere rådighedsbeløb. »Set i det lys er der intet at sige til, at folk ikke står i kø for at købe. Selv om priserne er faldet, er det fortsat stort set lige så svært at købe bolig, som da priserne var højst«, siger Troels Theill Eriksen, seniorøkonom i Nordea. Priserne skal falde 10 procent endnu Nordeas beregning viser, at en enlig lønmodtager skal tjene næsten 43.000 kroner om måneden for at kunne købe en lejlighed på 80 kvadratmeter i Københavns Kommune - stort set det samme, som da priserne var højst.

Og det på trods af, at det er her, boligpriserne er faldet allermest, siden de toppede i 2006. Da bolighandlen gik allerbedst i 2004, var lønkravet på blot lidt over 30.000 kroner for at købe en tilsvarende lejlighed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her