Nye skilte med huse er der masser af i ejendomsmæglernes vinduer, mens skiltene med ejerlejligheder bliver pillet ned.
Sammenlagt forsvinder lidt flere ejerlejligheder, end der kommer huse til, så sammenlagt har boligsøgende danskere nu 62.000 boliger at vælge imellem på nettet - godt 1.000 færre end måneden før.
Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik for juni. Udbuddet af ejerlejligheder i hele landet er nu 26,3 procent lavere end i samme periode sidste år, mens antallet af parcel- og rækkehuse til salg ligger 8,4 procent højere.




























