Boligkrisen har ikke ændret på, at de fleste er afskåret fra at kunne købe hus i hovedstaden. Efter flere års voldsom bolignedtur er prisfaldet den seneste tid stoppet i hovedstaden, og priserne stiger ligefrem en smule i de nyeste målinger. Hvis denne tendens holder, har prisfaldet alt i alt ikke lavet om på, at de fleste familier ikke kan blive godkendt til køb af et parcelhus i flertallet af hovedstadens kommuner.

Det viser en analyse fra Danske Bank. »Det er fortsat ikke for alle og enhver at flytte i hus nær København. Det kræver en høj løn eller en betragtelig formue«, siger økonom Tore Stramer fra Danske Bank. Svært at købe et typisk parcelhus Mens analyser for nylig har vist, at enlige med mellemindkomster nu igen har råd til en bolig på op til 75 kvadratmeter i hovedstaden, så har prisfaldet ikke haft samme effekt på familiers muligheder for at købe et typisk parcelhus. Danske Bank har regnet på, hvilke kommuner en familie bestående af en journalist, en skolelærer og to børn kan købe hus på 140 kvadratmeter i. Tallene viser, at familien kan glemme alt om huskøb i 21 kommuner i hovedstadsområdet plus Århus Kommune, selv om familien har til en udbetaling på 5 procent af husets pris. Alternativt skal familien have en ekstra opsparing på mellem 175.000 kroner i Tårnby og op til 1,25 millioner kroner i Frederiksberg, og her kan de færreste være med, vurderer Danske Banks økonom: »Nogle vil kunne klare det ved, at de har en stor friværdi i et hus, de sælger, men for mange, især førstegangskøbere, vil det kræve, at man målrettet har sparet op i årevis«, siger Tore Stramer. Ekspert: Svært at skaffe offentligt ansatte Når folk med mellemindkomster er afskåret fra at købe hus i området, leder det til en række andre problemer, advarer ekspert Hans Skifter Andersen. »Hvis prisfaldet ikke gør det muligt for skolelærere, sygeplejersker og lignende at flytte ind i hovedstaden, bliver det endnu sværere end nu at skaffe offentligt ansatte i København og forstæderne«, siger seniorforsker Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut. Han peger på, at andre storbyer har sat målrettet ind for at udjævne netop dette. »I London, hvor problemet er endnu større, har man støtteordninger for nøglemedarbejdere i det offentlige, så de kan købe hus«, siger Skifter Andersen. Problemer med planlægning Forholdene i Danmark skyldes især, at der er problemer med planlægningen af boligbyggeriet, mener forskeren. »I andre storbyer som Wien har man et system, der varetager det her. Men i Danmark nåede kommunalreformen aldrig til hovedstadsområdet, og det betyder, at vi i dag har et håbløst system«, siger Hans Skifter Andersen og fortsætter: »Nu er det Miljøministeriet, der skal stå for den overordnede planlægning i hovedstaden, men jeg tror ikke, at ministeriet vil sige til en kommune, at de skal udlægge grunde til boligbyggeri her og nu. De grunde, der rent faktisk er udlagt til byggeri, f.eks. på Amager, er så dyre, at det er svært at bygge noget, som almindelige mennesker har råd til at købe«. Forklaring afvises I By- og Landskabsstyrelsen under Miljøministeriet afviser man Hans Skifter Andersens udlægning. »Der er mange muligheder for at bygge i hovedstadsområdet, både på bar mark og ved omdannelse af erhvervsarealer. Men det, der måske mangler for tiden, er den private lyst til at investere«, siger kontorchef Holger Bisgaard fra By- og Landskabsstyrelsen.