De boligejere, der har haft ekstraudgifter på grund af problemerne med det skandaleramte, digitale tinglysningssystem, kan indtil videre kigge langt efter erstatning.
Både justitsminister Lars Barfoed (K) og VKO-flertallet bag ham vil nemlig vente på en undersøgelse fra Rigsrevisionen, før de vil tage stilling til, om staten skal udbetale kompensation.
Det fremgik, da Folketingets partier onsdag debatterede hasteforespørgsel fra oppositionen om erstatningsspørgsmålet.




























