Renten på Reakkredit Danmarks et-årige flexlån steg i dag på kreditforeningens første auktionsdag med 0,55 procentpoint.
»Set i forhold til decemberauktionen kan vi konstatere, at renterne er steget væsentligt kraftigere end vi havde regnet med. Den 1-årige rente på FlexLån® endte i december på 1,52%, og dermed har vi med udgangspunkt i dagens auktionsresultat været vidne til en rentestigning på hele 0,55%-point på blot tre måneder. For et lån på 1 million kroner og uden afdrag koster en sådan rentestigning efter skat cirka 3.700 kroner på årsbasis«, siger Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark.




























