Aldrig har så mange nye trafikanlæg været på tegnebrættet, og mange borgere må indstille sig på, at de i årevis ikke kan flytte fra deres nedrivningstruede huse, fordi vejprojekterne slet ikke bliver gennemført eller vil blive skudt langt ud i fremtiden.
Dermed risikerer husejerne resten af livet at bo i usælgelige huse, skriver Fyens Stiftstidende.
»Ejerne står i en meget usikker situation. Finanskrisen har ramt landet, og den nye regering prioriterer kollektiv trafik højere end den tidligere«, siger landinspektør Esben Munk Sørensen, der er professor ved Aalborg Universitet.
Borgeres retstilling er truet
Ved Odense er beboere kommet i klemme på grund af uvished om en motorvejsudvidelse, der vil betyde, at deres huse skal rives ned.
Den borgerlige tænketank Cepos mener, at loven skal laves om.




























