De danske boligejere har hidtil vægtet flere penge til forbrug højere end behovet for at kende den præcise boligydelse flere år ud i fremtiden. Derfor har det billige F1-lån, der rentetilpasses en gang om året, længe været danskernes absolut foretrukne. Men sådan er det ikke længere.
De seneste tal fra Realkreditrådet viser en klar tendens til, at boligejerne fravælger de billige variable lån til fordel for lån med fast rente.
Alene de seneste tre måneder er der blevet 6.400 færre F1-lån, og dermed kan flere tusinde boligejere se frem til, at huslejen stiger betydeligt efter nytår. Til gengæld ved de præcist, hvor meget de skal betale til boliglånet de næste mange år. Og det er godt nyt, både for boligejerne og samfundet generelt, lyder vurderingen fra Morten Skak, lektor ved Syddansk Universitet med speciale i boligøkonomi.
»Når boligejerne skifter F1-lånet ud med et fastforrentet lån giver det de enkelte boligejere en større sikkerhed i forhold til deres økonomi, og samtidig er det med til at gøre den samlede økonomi mindre rentefølsom. Så det er meget positivt«, siger Morten Skak.
LÆS ARTIKEL
Nyt boliglån kan blive markant billigere end F1-lånetHan er ikke overrasket over, at den store bevægelse væk fra de variabelt forrentede lån over i de fastforrentede lån sker netop nu.
»Selvom renterne længe har været lave, er den lange rente, altså renten på et fastforrentet lån, i øjeblikket exceptionalt lav, og forskellen på, hvad du skal betale for et variabelt forrentet lån og et fastforrentet lån, er dermed blevet mindre«, siger Morten Skak.
De seneste tal fra Realkreditrådet viser, at der alene de seneste 3 måneder er blevet 6.400 færre F1-lån, og at F1-udlånet dermed er faldet med 10 mia. kroner til 369 mia. kroner i 3. kvartal. Det stik modsatte tendens gør sig gældende for de fastforrentede lån, hvor udlånet de seneste tre måneder er steget med 6 mia. kroner, så det samlede ulån i 3. kvartal rundede 472 mia. kroner.
Lang rente til kort rentes pris
Historisk set har den korte rente ligget på cirka 3 pct. – altså nogenlunde samme niveau som det aktuelle niveau for et fastforrentet lån. Dermed kan man som boligejer nu sikre sig mod pludselige stigninger i boligudgifterne ved at vælge et lån med en fast rente på niveau med det historiske genenmsnit for en F1-rente. Omvendt skal man dog indstille sig på, at boligudgifterne her og nu stiger markant, hvis man vælger at skifte F1-lånet ud med et lån med fast rente.
»Det er klart, at mange boligejere vil opleve, at deres ydelser vokser på den korte bane. Men her er det vigtigt at huske, at den korte rente pludseligt kan tage nogle gevaldige hop, og så er det altså ikke rart, hvis man ikke har budgetteret med sådanne stigninger«, siger Morten Skak.
Han henviser til, at det ikke er mere end fem år siden, nemlig i 2009, at den korte rente var oppe at snuse til 6 pct., og at den over en længere periode i 2001 var oppe over 6 pct.
Curt Liliegreen, serkretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter, er ikke umiddelbart helt så begejstret for udviklingen. Han mener ikke, at det nødvendigvis er godt for den enkelte boligejer af skifte de variable lån ud med fastforrentede lån.
»Det kommer helt an på den enkelte boligejers situation. For nogen vil det være en rigtig god idé, og for andre vil det være en dårlig idé. Og her er det altså vigtigt, at man som boligejer ikke lader sig forblinde af realkreditinstitutternes spin. De er sælgere – og de er ofte mere interesserede i, hvad der er godt for dem, end hvad der er godt for kunden«, siger han.
Han understreger, at den svage vækst i Europa betyder, at der ikke er udsigt til, at den korte rente vil stige foreløbig, da udviklingen i den korte rente primært afhænger af forholdene i Eurozonen. Derfor mener han ikke, at flekslånerne har grund til at frygte markante stigninger i boligudgiften det næste stykke tid.
Største konverteringsbølge i ni år
Det er både boligejere med fastforrentede lån og boligejere med variabelt forrentede lån, der har kasseret deres eksisterende lån og sat jagten ind på et nyt favoritlån. Boligejerne med fastforrentede lån for 85 mia. kroner har således valgt at opsige dem ved den netop udløbne opsigelsesfrist d. 31. oktober, og det er det højeste beløb siden de gyldne dage på boligmarkedet tilbage i 2005. Dertil kommer, at en del boligejere med F1-lån, som skal have ny rente nu til januar, også har valgt at forlade lånEtypen til fordel for fastforrentede lån.
Langt de fleste konverteringer er boligejere med fastforrentede 4 pct.-lån, der ønsker at gå over i 2,5 pct.-lån med fast rente. Men derudover oplever både Nordea og Nykredit, at en stor del af de boligejere med variable lån, der skulle have refinansieret deres lån ved den kommende auktion, har valgt at skifte det variable lån ud med et lån med fast rente.
»Det er første gang nogensinde, at vi ser en tydelig tendens til, at boligejere med rentetilpasningslån vælger at omlægge til fast rente. I Nordea har 4 ud af 10 boligejere med F1-lån, der skulle være refinansieret nu, valgt at forlade lånetypen. Heraf har hver 4. valgt at omlægge til et fastforrentet lån. Det er første gang, vi ser, at så mange søger mod fast rente«,siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.
LÆS ARTIKEL
Rekord-auktion: Flekslånere sparer hundredevis af kroner hver månedSamme tendens slår igennem hos Nykredit.
»Vi mærker tydeligt, at boligejerne, både når de konverterer eksisterende lån og optager nye lån, er blevet meget mere interesserede i lån med fast rente. Vi har set bevægelsen over et stykke tid, men det er først nu, det for alvor slår igennem,« siger Johan Juul-Jensen, forbrugerøkonom i Nykredit.
Hos både Nordea og Nykredit er 6 ud af 10 lånetilbud i øjeblikket på lån med fast rente, mens kun 4 pct. af Nordeas kunder og 2 pct. af Nykredits kunder vælger et F1-lån.
fortsæt med at læse
