Walk-in closets, tagterasser en masse, pejs, masser af plads og højt til loftet, indretning af kendte designere, spektakulær udsigt og en placering centralt i København. Det er noget af det, du får, hvis du køber en af Danmarks dyreste lejligheder.
Den dyreste af dem alle ligger på Christianshavn og er udbudt til 27,5 millioner kroner. Lejligheden er 320 kvadratmeter stor og har derfor en kvadratmeterpris på 86.000 kroner.
Nordens dyreste lejlighed koster en kvart million per kvadratmeterDet er Boligsiden.dk, der har lavet en liste over de dyrest udbudte lejligheder, og København løber med samtlige pladser i top 10. Man skal ned på en 14. plads for at finde en bolig, der ligger uden for København, og her skal man til Vejle. Tidligere skulle man lidt længere nordpå til Tuborghavn og Nordsjælland for at finde de dyreste ejerlejligheder.
De dyreste lejligheder solgt i 2014
»Vi har set i gennem den senere tid, at det ikke kun er de unge studerende, der vil til byen, men også det modne ægtepar, hvor børnene er flyttet hjemmefra. De vil ind til byen, og have det sjovt. Derfor får vi et lidt andet publikum i København, der har pengene og interessen i de her luksuslejligheder«, forklarer kommunikationschef hos Boligsiden.dk Birgit Daetz.
SPRINGVAND OG HÅNDSKÅRNE PEJSE:
Springvand, håndskårne pejse og roterende dansegulv: Her er USA's dyreste husDen dyrest solgte lejlighed i år ligger også i København og blev solgt for 21 millioner kroner. For at finde den hidtil dyrest solgte lejlighed i Danmark, skal man dog stadig til Tuborg Havn. Her var der nemlig en køber, der i 2008 betalte 24,6 millioner kroner for en lejlighed på 219 kvadratmeter.
Både ældre herskabslejligheder og nye penthouse-lejligheder fylder godt på listen over de dyreste boliger. En bemærkelsesværdig ting er, at flere af boligerne endnu ikke er færdigbyggede. Det giver køberen større mulighed for at påvirke boligen, hvilket ifølge Birgit Daetz er attraktivt, når man køber så eksklusiv en bolig.
fortsæt med at læse



























