Boliga tilbyder selvsalg: Sælg din bolig som du sælger bilen

Sameksistens. Boliga under- streger, at de ikke går efter ejendomsmæglernes kunder. Boliga tror fortsat  på en fornuftig sameksistens med  ejendomsmæglerne. Arkivfoto: Klaus Holsting
Sameksistens. Boliga under- streger, at de ikke går efter ejendomsmæglernes kunder. Boliga tror fortsat på en fornuftig sameksistens med ejendomsmæglerne. Arkivfoto: Klaus Holsting
Lyt til artiklen

Det skal være lige så let at sælge sin bolig som at sælge sin brugte bil. Sådan lyder målsætningen bag boligportalen Boligas tilbud om at sælge sin egen bolig via portalen. Fra i dag kan man for 499 kroner om måneden sætte sin bolig til salg på hjemmesiden. Tanken er, at man helt kan undvære en ejendomsmægler - en udgift, som ofte ligger på 50.000-100.000 kroner. Det er allerede muligt at sælge boliger selv via for eksempel Robinhus, Den Blå Avis eller ved blot at sætte en seddel op på supermarkedets opslagstavle. Det nye er, at Boliga i tæt samarbejde med advokatfirmaet Nemadvokat rydder nogle juridiske sten af vejen. LÆS OGSÅUrealistiske boligsælgere snyder sig selv Vil man have advokatpakken med, koster det 995 kroner at komme i gang. For de penge får man leveret en lang række dokumenter, som skal fremlægges for at kunne sælge boligen. Det er ofte netop fremskaffelsen af dokumenterne, som afskrækker folk fra selv at sælge en bolig, fordi de er komplekse og svære at finde, forklarer advokatfuldmægtig Frederik Friche fra Nemadvokat: »Det er en måde at gøre selvsalg mere gennemskueligt på. Det er ikke nødvendigvis produktet for alle, men jeg tror, at der vil være et stort marked«. Boligmappe Løsningen hedder Boligmappen og er en advokatpakke opdelt i tre faser. Man kan tilkøbe produkter som matrikelkort, tilstandsrapport og købsaftale efter behov og handlens niveau. En komplet boligmappe inklusive købsaftale vil koste 10.000-15.000 kroner inkl. moms, afhængig af boligtypen. I Boliga, der har omkring 800.000 brugere, er forventningen, at der i løbet af det første år vil være omkring 1.100 kunder, som vælger deres selvsalgsløsning.

I første række vil det formentlig være andelsboliger, ejerlejligheder og huse i den billige ende af skalaen, der vil være emne for selvsalg, vurderer Boliga. »Har du en bolig, som koster fra 1,3 millioner kroner og nedefter, fylder salgsomkostningerne relativt meget. Hvis du har en andelsbolig, der koster en million kroner - og skylder 800.000 kroner i den - og går til en ejendomsmægler, der sælger den i en rivende fart, skal du betale ejendomsmægleren 50.000 kroner, du skal betale for billeder og en masse andet. Så står du måske tilbage med 120.000 kroner«, siger Ricco Zuschlag, direktør for Boliga. »Havde du derimod sat den til salg som selvsalg i et par måneder, har du brugt 1.000 kroner på annoncen, 1.000 kroner på dokumenter og måske en fotopakke til 1.500 kroner, så har du godt 196.000 kroner tilbage efter salget«. LÆS OGSÅBoliga: Vi er lettede Boliga lægger meget vægt på, at de ikke går ind i ejendomsmæglerbranchen. »Vi er bare en annonceplads, så vi bliver ikke underlagt de samme krav som ejendomsmæglere. Det er vigtigt for os at holde afstand til mæglerrollen. Vores styrke er at præsentere en masse informationer om boligmarkedet«, siger Ricco Zuschlag. Boliga afviser ny mæglerstrid Boliga har haft en strid med de etablerede ejendomsmæglere, der ikke har haft lyst til at levere oplysninger til portalen, hvilket de så er blevet pålagt. Vil den strid blusse op, når I går ind i mere direkte salg af boliger? »Det tror jeg ikke. Vi går ikke efter ejendomsmæglerkunder. Vi går efter dem, som opretter et salg på en anden internetside eller sætter en seddel op i supermarkedet«, siger Ricco Zuschlag. LÆS OGSÅStyrelse: Ejendomsmæglere har skadet boligsalgetTror du ikke, mange vil bruge de etablerede ejendomsmæglere til at få en vurdering af deres hus for eksempel og så sætte det til salg hos jer på nettet? »Det er der måske nogen, som vil gøre. Men jeg vil skyde på, at de fleste har en god fornemmelse af, hvad deres bolig er værd, og hvad de ønsker at få for den. Der er så mange steder på nettet, hvor du kan researche priser, så der er formentlig ikke mange, som vil gå til ejendomsmæglerne«, siger Ricco Zuschlag. »Vi sender rigtig mange klik videre til ejendomsmæglerne hvert år, uden at de betaler for det, så jeg tror fortsat, at vi vil kunne sameksistere. Der er masser af mennesker, som ikke ønsker at vise deres egen bolig frem«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her