En historisk beslutning om flere almene boliger.
Sådan betegner Københavns overborgmester Frank Jensen (S) den aftale, et bredt flertal på hovedstadens rådhus indgik i aftes.
Socialdemokraterne vil sammen med Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Dansk Folkeparti bruge 552 millioner kroner på grundkapital til 1.100 nye almene boliger og som særlige lån til køb af grunde til yderligere 2.000 boliger. Det skal ske i de kvarterer, hvor priserne indtil nu har været for høje til at bygge alment.
»København skal ikke udvikle sig til et VIP-projekt, hvor det kun er dem med de højeste indkomster, der har råd til at bo. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi får en blandet by, hvor forskellige typer af borgere med forskellige indkomster kan bo side om side, hvor vi dagligt mødes i supermarkedet og i folkeskolen og kender hinanden på tværs af sociale og kulturelle skel«, siger Frank Jensen (S) om boligpakken.
Frank Jensen vil skaffe 3.000 nye almene boliger i KøbenhavnDen er blevet finansieret af et engangsbeløb på 602 millioner kroner, som kommunen har hevet hjem ved at frasige sig retten til at tilbagekøbe en stribe grunde i kommuner rundt om hovedstaden. Aftalens første 1.100 almene boliger skal bygges som 650 familieboliger og 450 ungdomsboliger. Cirka 50 af disse skal bygges som særlige hjem til udsatte københavnere, fremgår det af aftalen.
Der skal stadig findes penge til 2.000
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R), glæder sig over beslutningen:
»København vokser meget i disse år, og især børnefamilierne mangler rummelige boliger. Derfor er vi glade for, at vi nu bygger både store og små lejeboliger«, siger hun.
Men også seniorerne bliver tilgodeset, understreger SF, som har især har arbejdet for at fremme nye bofællesskaber til byens ældre borgere.
København vil sprede sine svageste»Det sikrer, at alle generationer bliver tilgodeset i aftalen, og det er jeg meget tilfreds med«, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF).
Aftalepartierne har opjusteret prognoserne og regner nu med, at der skal bygges i alt 8.200 almene boliger frem mod 2025, hvis den nuværende andel på 20 procent af boligmassen skal fastholdes, samtidig med at byen forventes at vokse med omkring 90.000 københavnere.
Med de første 1.100 boliger har kommunen på nuværende tidspunkt sat gang i 6.350 boliger, siden Frank Jensen blev overborgmester i 2011. De kommende års budgetter skal altså stadig skaffe grundkapitalindskud til selve byggerierne af de yderligere 2.000 boliger, som aftalepartierne vil give de almene boligskaber rentefrie lån til at opkøbe i hovedstadens dyrere kvarterer.
DF: »En velfungerende by, ikke et ghettområde«
Dansk Folkeparti indgår som det eneste parti fra rådhusets borgerlige opposition i aftalen. Her har de konservative i weekenden blandt andet kritiseret den kommunale støtte til familieboliger og i stedet ytret ønske om at overlade dette område til det private initiativ. Landets pensionskasser kan tilbyde huslejer på samme niveau som de almene, lød det. Dansk Folkeparti er ikke enige.
»Vi har jo rigtig mange boligområder, som er tæt på at være socialt belastede, og de skal ikke belastes yderligere i fremtiden af den kommunale anvisingsret. Sagt helt firkantet: Havde vi kun nogle få almene boliger, ville alle byens udsatte jo bo i dem. Har vi en større mængde, kan unge, ældre og stærke borgere bo sammen med de mere udsatte. Det giver en mere velfungerende by, ikke et ghettoområde«, siger kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF).
Konservative: Hvorfor skal vi bruge kommunale penge på almene boliger?Han glæder sig især over aftalens nye ungdomsboliger, og at DF har fået indført et afsnit, som binder de kommende nybyggerier til at udvide og åbne deres fælleslokaler, så de kan benyttes til rekreative formål af beboerne i også de omkringliggende byggerier og ikke blot af boligafdelingens egne beboere.
I tillæg til boligpakken er partierne blevet enige om at bruge i alt 50 millioner kroner til anlæg af en park i det nye udviklingsområde Nordhavn, til at etablere et nyt byrum ved Oehlenschlægersgade Skole på Vesterbro og yderligere renoveringer af den Hvide Kødby.
»København virker lige nu som en magnet og tiltrækker nye indbyggere fra det øvrige Danmark og udlandet. En stor del af trækkraften er vores gode byliv og grønne områder. Skal København fortsat være attraktiv, skal vi sørge for, at vores grønne områder matcher den stigende befolkning og tænkes ind i de nye byudviklingsområder fra starten«, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).
København har i dag 59.600 almene boliger.
fortsæt med at læse


























