Boligejerne skal i 2019 have omkring fem milliarder kroner tilbage fra Skat, fordi de på grund af for høje ejendomsvurderinger har betalt for meget i ejendomsskat.
Det er skatteminister Karsten Lauritzen (V), som har lovet, at boligejerne automatisk vil få for meget betalt ejendomsskat tilbage, når et nyt vurderingssystem er taget i brug, og Skatteministeriet har ifølge flere af Politikens kilder anslået det samlede beløb til omkring 5 mia. kroner.



























