Efter flere ugers forhandlinger er boligminister Kaare Dybvad (S) klar med fire konkrete tiltag, som skal hinde boligspekulanter i at udnytte boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2 til at skaffe en hurtig profit.
Det skriver Berlingske.
»Det er ikke Blackstone, der bestemmer, hvad det skal koste at bo i vores hovedstad. Det skal vi selv, og nu sætter vi foden ned«, siger Kaare Dybvad til Berlingske.
Fakta
Blackstones brug af §5.2
Den amerikanske kapitalfond Blackstone er især blevet kritiseret for at udnytte paragraf 5.2 maksimalt på denne måde:
- Først gøres der store opkøb af ældre beboelsesejendomme, hvor huslejen ellers er under stram regulering af loven
- Dernæst lægges et pres på lejerne for at få dem til at flytte, eller man forsøger at betale dem for at få dem til at rejse
- Efterfulgt af hurtig boligrenovering og derpå store stigninger i huslejen med baggrund i paragraf 5.2.
Lovindgrebet skal ramme boligspekulanter, bremse huslejestigninger og trække renovationer af udlejningsejendomme i en grønnere retning – og ifølge ministeren helt uden at ramme andelsbolighaverne.
Det er ikke Blackstone, der bestemmer, hvad det skal koste at bo i vores hovedstad. Det skal vi selv, og nu sætter vi foden ned
Torsdag mødtes regeringen med en række af Folketingets boligordførere i tredje runde for at forhandle om ændring af boligreguleringslovens omstridte paragraf 5, stk. 2, den såkaldte Blackstone-paragraf.
Paragraf 5, stk. 2, blev skrevet ind i boligreguleringsloven i 1996 for at gøre det attraktivt for bygningsejere at opdatere især Københavns slidte boligmasse. Lovændringen gav således mulighed for at beslutte markante huslejestigninger, hvis udlejer foretager gennemgribende forbedringer for mindst 2.255 kroner per kvadratmeter eller godt en kvart million kroner per lejlighed.
Reglen der lokkede Blackstone til Danmark: Pris på ejendomme med lejeboliger er tredoblet, siden politikere vedtog omstridt boligparagrafMen det seneste år har paragraffen fået massiv omtale, fordi især udenlandske kapitalfonde som Blackstone bliver kritiseret for at misbruge den til at score store gevinster. Og det har boligminister Kaare Dybvad tænkt sig at gøre noget ved.
»Der er bare et stort incitament, sådan som lovgivningen er skruet sammen, til at lave kortsigtede investeringer, og sådan nogle som Blackstone bruger det«, siger han til Berlingske.
På mødet vil ministeren ifølge Berlingske præsentere disse fire initiativer:
Spekulantstop - Der skal gå ti år, fra en udlejer køber en ejendom, til udlejeren kan hæve huslejen efter paragraf 5, stk. 2. Det skal modvirke, at det er muligt at gå efter hurtige kortsigtede gevinster.
Krav til energimærkning - Krav om minimum energimærke C – mod energimærke D i dag – ved paragraf 5, stk. 2-forbedringer.
Huslejebremse - Justering af margin for det lejedes værdi ved at fjerne »væsentligt« fra paragraf 5, stk. 2, hvoraf det i dag fremgår, at huslejen ikke væsentligt må overstige det lejedes værdi. Ifølge almindelig anerkendt praksis vurderes denne margin at være 10 procent.
Valgfri fastfrysning af valuarvurdering - Ministeren vil gøre det muligt for andelshavere med en valuarvurdering at fastfryse deres valuarvurdering med ønsket om at modvirke prisfald på andelsboliger.
fortsæt med at læse
»Vi vil ikke være med i en aftale, hvor du starter én brand for at slukke en anden«
-
Boligøkonom om alt for dyre boliger: Overbelånte andelsforeninger risikerer at begå kollektivt selvmord
-
Reglen der lokkede Blackstone til Danmark: Pris på ejendomme med lejeboliger er tredoblet, siden politikere vedtog omstridt boligparagraf
-
Det danske Blackstone ændrer navn og signaler: Mere venlighed, mindre væmmelighed


























