Det kriseramte Bornholm har brug for en hjælpende hånd fra staten, hvis ikke øen skal fortsætte med at miste virksomheder og arbejdspladser.
Det skriver Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), sammen med bornholmske virksomheder og den store slagterikoncern Danish Crown i et usædvanligt brev til transportminister Magnus Heunicke (S).




























