Der er godt nyt til de danske svinebønder, som er hårdt ramt af russisk boykot. EU-Kommissionen afgør til januar, om der skal ydes EU-støtte til ekstraordinær privat oplagring af det svinekød, de ikke kan komme af med til Rusland.
Kommissionen er på forhånd positivt stemt, siger fødevareminister Dan Jørgensen (S) under et møde i Bruxelles med sine europæiske kolleger.



























