Det er ikke en aprilsnar - men 1. april åbner Tivoli for sommergæsterne. Og i år er sæsonen længere end tidligere - i hvert fald i den gamle forlystelseshave i København.
»Vi har tidligere været varsomme med at tage hul på årets sommersæson tidligt i april, men gæsterne tog flot imod vores sæsonudvidelser sidste år, hvor vi udvidede Halloween og forlængede julesæsonen«, siger underdirektør i Tivoli Dorthe Weinkouff Barsøe i en pressemeddelelse.




























