En times køretur mod strømmen. Det er billedligt talt, hvad Steen Laier fra Aalborg begiver sig ud på hver eneste dag for at nå frem til jobbet hos trævarevirksomheden Dolle A/S i Frøstrup i det tyndtbefolkede Thy.
For tusinder, der ligesom produktionschefen har fået deres universitetsuddannelse i Aalborg, vender i stedet snuden væk fra landets yderområder. Destinationen er de store byer som Aalborg og København, hvor væksten og lønkronerne bedre kan mærkes, viser en ny analyse fra vismændene i Det Økonomiske Råd.


























