De færreste professorer i økonomi bliver kendt uden for en snæver kreds af fagfæller. Endnu færre bliver kendt i offentligheden i en ung alder, men Michael Svarer var dårligt fyldt 30 år, før han fik sig et navn som skilsmisseforskeren.
I sin ph.d.-afhandling fra 2001 udsætter Michael Svarer »ægteskabsmarkedet« for økonomiske teorier og statistiske formler for at undersøge, om vi opfører os rationelt på markedet for pardannelse. Det gør vi.




























