De stigende priser på blandt andet energi og fødevarer har for alvor sat sig i bevidstheden hos de danske forbrugere, viser det såkaldte forbrugertillidsindeks, som Danmarks Statistik opgør hver måned.
I maj ligger indekset på minus 22,4, hvilket er det laveste niveau nogensinde i den periode, man har lavet opgørelsen. Det har man gjort siden 1974. Til sammenligning var indekset i januar 2006, da finanskrisen ramte, nede i 15,5.
Forbrugertilliden bliver opgjort på baggrund af en rundspørge, hvor et repræsentativt udsnit af danskere bliver spurgt om deres syn på deres egen og til Danmarks økonomiske situation. Et positivt indeks er udtryk for en positiv forventning, mens et negativt indtryk viser det modsatte.
Og noget tyder altså på, at den høje inflation får sortsynet frem hos de danske forbrugere. Alligevel forventer Lisette Rosenbeck Christensen, der er økonom i Arbejdernes Landsbank, ikke at se et lige så markant fald i privatforbruget i år.
»Når vi ikke er lige så bekymret for forbrugernes økonomi, som de selv giver udtryk for, skyldes det, at danskernes privatøkonomi er bundhamrende solid med velpolstrede formuer og høj jobsikkerhed. Og dertil har boligmarkedet det stadig godt«, skriver hun i en analyse.
Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, ser indtil videre heller ingen tegn på, at forbruget skulle bremse så voldsomt op, som indikatoren antyder.
»Man skal derfor også passe på med at overdramatisere de seneste måneders ekstreme fald i forbrugertilliden. Der er formentlig tale om øjebliksbillede, hvor forbrugerne har fået et ordentlig chok oven på stigningen i inflationen og krigens udbrud i Ukraine. Dertil har de stigende renter og de betydelige kursfald på aktiemarkedet også trykket danskernes optimisme«, skriver han.
Danskernes adfærd matcher ikke deres lave tillid
I Danske Bank sidder chefanalytiker og privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen blandt andet og holder øje med danskernes MobilePay- og kortforbrug. Og det viser lidt overraskende, at det har været nogenlunde konstant fra oktober og til nu, selv om forbrugertilliden i den periode er gået fra at være svagt positiv til det nuværende rekordlave negative niveau.
»Lige nu lader det til, at danskerne er væsentligt mere negative, end deres adfærd giver udtryk for. Det ville også komme bag på mig, hvis folk ikke var pessimistiske. Men ud fra andre nøgletal, som vi kigger på, er det svært at genkende, at det skulle stå værre til nu end under finanskrisen og recessionerne i 70’erne, 80’erne og 90’erne«, siger hun.
Alligevel regner hun også med, at forbruget på sigt kommer til at falde.
»Jeg har svært ved at se, at det her ikke lægger en dæmper på forbruget, men jeg forventer ikke at se et dramatisk fald som det, forbrugertilliden lægger op til. Danskerne har været gode til at spare op, og de har ikke levet over evne, som vi så det op til finanskrisen. Og beskæftigelsen er rekordhøj, så der er trods alt en vis robusthed til stede«, siger hun.
Forbrugertillidsindikatoren er sammensat af svarene på fem delspørgsmål, og det er særligt synet på den økonomiske situation i Danmark, der trækker i nedadgående retning. Derimod er de 1.500 adspurgte knap så pessimistiske omkring udsigterne for deres egen families økonomi, som dog stadig vurderes til at være dårligere, end den var for et år siden.
På samme måde er forventningen til husstandenes økonomiske situation om et år også svagt negativ sammenlignet med den nuværende situation.
Ritzau
fortsæt med at læse
