52 milliarder zloty over 20 år - eller hvad der svarer til knap 93 milliarder kroner. Det er, hvad det globale konsulenthus Deloitte vurderer, det vil koste Polen at deltage i den fælles europæiske patentdomstol, skriver Information.
Deloittes rapport blev udarbejdet i 2012 for det polske økonomiministerium. Det skete, efter at polakkerne ellers i en periode havde arbejdet aktivt for patentdomstolen, men siden har Polen valgt at stå uden for domstolen.




























