Den Internationale Valutafond, IMF, suspenderer den finansielle hjælp til Grækenland, indtil en ny regering er på plads i Athen efter det udskrevne valg.
»Diskussioner med de græske myndigheder om den sjette gennemgang af programmet vil blive genoptaget, når en ny regering er på plads og efter konsultationer med EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank«, siger IMF's talsmand, Gerry Rice.



























