Debatten om den voksende ulighed i USA tager nu en overraskende drejning.
Mens præsident Barack Obama i mere end et år har kæmpet forgæves for en beskeden forhøjelse af den amerikanske mindsteløn fra 40 til 50 kroner i timen, går storbyen Seattle i USA’s nordvestlige hjørne et stort skridt videre. Inden for de kommende år vil byen hæve mindstelønnen til 15 dollars i timen – det svarer til 81 kroner, mere end det dobbelte af den nationale mindsteløn.




























