Året starter med endnu en måned med faldende forbrugerpriser i eurozonen. Priserne i de 19 eurolande faldt i januar med 0,6 procent. Det viser tal, som EU's statistiske kontor, Eurostat, har offentliggjort.
Dermed tangeres det laveste niveau, der er målt i eurozonen, fra juli 2009. Det er et fald i energipriserne, der især trækker prisudviklingen ned, siger cheføkonom i Mikkel Høegh fra Tænketanken Europa.


























