Coronavirus kommer til at have en markant negativ effekt på den globale økonomi.
Det vurderer Den Internationale Valutafond (IMF) ifølge Reuters.
Valutafonden forventer, at coronavirus vil forårsage en global recession i 2020 i samme omfang som eller værre end finanskrisen i 2009.
Recession betegner en periode med økonomisk nedgang. Det vil typisk indebære stigende arbejdsløshed.
Det ventes imidlertid, at udviklingen vil vende i 2021, lyder vurderingen.
Ifølge IMF er udviklede økonomier generelt i en bedre position til at håndtere krisen. Den vil ramme mange fremspirende økonomier hårdere.
Men krisen kræver et modsvar, som ikke er set mage tidligere, lyder det fra IMF-chef Kristalina Georgieva.
Hun opfordrer alle udviklede økonomier til at yde støtte til lavindkomstlande. IMF står 'klar til at anvende vores lånekapacitet på en billion dollar', siger IMF-chefen. En billion svarer til 1000 milliarder.
Dermed svarer en billion dollar til knap 7000 milliarder kroner.
USA's centralbank træder speeder helt i bund på støttetiltagPandemien har allerede gjort stor skade på alle internationale markeder. Derfor er der generelt bekymring for en alvorlig recession som den under finanskrisen.
Den Europæiske Centralbank (ECB) lancerede i sidste uge en hjælpepakke på 750 milliarder euro for at hjælpe den europæiske økonomi under coronavkrisen.
ritzau



























