Nordjyderne spejder langt efter billig benzin til sommerens udflugter. Men priskrigen blusser kun sjældent op, og det hænger netop sammen med ferietiden og de mange turister, skriver Nordjyske Stiftstidende.
»Mange steder i det nordjyske ligger en stor del af årets indtjening i sommersæsonen, hvor der er mange turister i landsdelen, og så er der jo ikke grund til at konkurrere på prisen«, siger kommunikationschef Lene Bonde fra benzinselskabet OK til avisen.




























