FDM: Find billig benzin i ydertimerne

Stadig højere benzinpriser gør det ekstra nødvendigt at holde øje med, hvornår det er bedst at tanke. FDM giver gode råd.
Stadig højere benzinpriser gør det ekstra nødvendigt at holde øje med, hvornår det er bedst at tanke. FDM giver gode råd.
Lyt til artiklen

For nogle år siden kunne man nærmest stille sit ur efter prisskiltene på tankstationerne.

Priserne blev reguleret to gange om ugen og lå typisk lavest lige op til reguleringen. I dag kan brændstofpriserne hoppe og danse fra time til time, og den billigste tank i et område er pludselig dyrest – eller omvendt. Men selv om priserne ter sig mindre gennemskueligt, kan man godt få øje på visse mønstre, der dog skal tages med store forbehold, forklarer chefkonsulent Torben Kudsk fra FDM (Forenede Danske Motorejere): »Brændstofpriserne er gerne lavest i dagens ydertimer – tidligt og sent – og tæt på weekenden. Lørdag aften, søndag aften og mandag morgen kan man godt være heldig at ramme lave priser. Og så er der generelt mere konkurrence og dermed billigere brændstof i og omkring de større byer«, siger han.

Kig efter priser på hjemmeside
FDM samler indrapporteringer om aktuelle brændstofpriser fra bilister og tankkunder overalt i landet på hjemmesiden www.fdmbenzinpriser.dk. Her kan man målrette sin prissøgning efter lokalområder og tankstationer.

»Man kan også få prisoplysningerne via mobiltelefonen – det kan være nyttigt på de dage, hvor priserne bevæger meget. Da kan man dårligt nå at køre fra computeren og hen til tanken, inden priserne ændrer sig«, siger Torben Kudsk.

Han mener dog, at man bør overveje, hvor meget ulejlighed man vil gøre sig for at spare et par øre.

»Nogle gange kan man spare 1,50 kroner på en liter brændstof, og sådan en besparelse kan jo mærkes på en tankfuld – eller et årsbudget. Men handler det kun om nogle få øre per liter, er det næppe omvejen eller en lang kø værd at jage den billigste tank. Man risikerer let at bruge mere brændstof end besparelsens værdi«, advarer han.

Globalt og lokalt
En del af forklaringen på de livlige benzinpriser findes på de store børser, hvor oliemarkedet er blevet mere spekulativt, hvilket resulterer i flere og mere varierede prismeldinger.

»Og så har vi endda ikke fået den fulde lussing for de stigende råoliepriser. Olie afregnes i dollar, og her har den lave kurs skånet os«, forklarer direktør Peter Stigsgaard fra Oliebranchen i Danmark.

En anden del af prissætningen foregår derimod helt lokalt:

»En tankstation sætter priserne lidt ned. Det gør konkurrenten i nærheden også – endda lidt mere. Endnu en tank følger med ned, og så kan det pludselig betale sig at køre derhen og tanke«, forklarer kommunikationschef Lene Bonde fra olieselskabet OK.

Priskrigen raser i Silkeborg

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her