Bilkøbere, der er for generte til selv at forhandle om ny rabat på det nye køretøj, kan nu få hjælp fra en ny internetportal, der overtager alle forhandlinger med bilsælgeren.
Det sker på Prislabyrintenen.dk, der i forvejen har tilbudt at forhandle priser på f.eks. realkredit og forsikringer. Nu udvides butikken til også at omfatte indkøb af biler, motorcykler og knallerter til både private og firmaer.
Der er rabat til alle
»Alle kan få rabat ved køb af en ny bil«, fastslår Mikael Falck, direktør for Prislabyrinten.dk. Han nævner som eksempel, at mange oplever at få 10 procent i rabat på en ny bil, hvad de måske er glade for. Men der kan være meget at hente, hvis man kender mekanismerne, følger markedet og i øvrigt er i stand til at købe stort ind.




























