Krisen i Roskilde Bank har betydet, at almindelige bankkunder med aktier i deres egen bank har mistet milliarder af kroner.
Forbrugerrådet mener, at reglerne for, hvordan bankrådgivere må agere, er alt for slappe. Det har betydet, at nogle kunder har haft hele deres aktiebeholdning i bankens aktie uden at vide, at den var ustabil.
Forløbet skal kulegraves
Socialdemokraterne vil bede om en fuldstændig kulegravning af forløbet, der førte til nedturen for Roskilde Bank, med særligt fokus på at få afdækket konsekvenserne for forbrugerne.
Vi skal lære af krisen »Forbrugerbeskyttelsen er ganske afgørende. Vi er nødt til at lære af, hvad der er sket i Roskilde Bank, og det vil vi bede om at få undersøgt i forbindelse med de undersøgelser, der allerede er sat i gang af forløbet«, siger forbrugerordfører for Socialdemokraterne, Benny Engelbrecht.




























