Mens politikere i årevis har diskuteret, om topskatten skal fjernes, er mange danskere selv godt i gang med at afskaffe den.
Blandt de danskere, som tjener over topskattegrænsen på 30.417 kroner om måneden (før bruttoskat), har 40 procent i løbet af i år selv gjort noget for at få topskatten ned.
Og blandt dem, der runder de 50.000 kroner pr. måned, er andelen oppe på 59 procent. Det viser en rundspørge, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.




























